mandag den 17. oktober 2011

Vigtig sejr over ÅFS - FCO nu i spidsen for dameliga vest!


FC Outlaws dameliga vandt vigtig sejr i dag over Aarhus. Og ligger nu nr. 1 i dameliga vestkredsen!
FS. Aarhus kom til Frederikshavn som det førende hold i Unihoc
Floorball Liga for damer i vestkredsen. Den plads overtog FC Outlaws i dag med
en smal sejr på 4-3 over Aarhus holdet. Som forventet blev det et meget
tæt og ikke en særlig velspillet kamp. Dertil stod for meget på spil for begge
holdene.
Agata Plachan var desværre ude pga en knæskade efter Euro Floorball Cup 2011. Derfor var det velkomment at Karen Vester havde fået spillelysten tilbage og
gjorde come back i dagens kamp.
Kampfakta: Unihoc Floorball Liga vest damer: FC
Outlaws – Aarhus FS 4-3 (1-2 2-0 1-1). Point for FC Outlaws:
Maria Østergaard 2 mål, Anne Sofie Thaarup og Emilie Bengtsson hver eet mål. To
assist til Karen Vester og en enkelt til Annika Bengtsson.
Udvisninger: FC
Outlaws 2x2 min. ÅFS ingen.
Næste hjemmekamp er fredag d. 21. okt. kl.
20.30 i Idrætshallen mod Team Aarhus Floorball.